Terapeutisk tilgang

      Med udgangspunkt i kognitiv og adfærdsorienteret terapi, vil vi i fællesskab arbejde med dine tanker, følelser og adfærd med det formål at forstå, hvor og hvordan problematikkerne optræder. Denne terapeutiske tilgang bygger på videnskabelig evidens af, at vores tanker, følelser og adfærd er tæt forbundet og påvirker hinanden gensidigt. Den måde hvorpå vi opfatter en situation eller en person bidrager til at skabe bestemte følelser og tanker, som herefter påvirker den måde vi reagerer på. Dermed påvirker handlinger og følelser vores sociale relationer og yderligere hvordan andre mennesker tager imod os, og således er dette med til at skabe vores hverdag. Disse selvforstærkende cirkler i individets interaktion med omgivelserne er unikke, og lige så unik er hver enkel af os. Sammen vil vi arbejde på at identificere den måde, du fortolker din virkelighed på, og vil vi fokusere på dine følelser og tanker. Derudover vil vi udforske de mulige ubevidste relationsmønstre, som kan have rødder i tidligere oplevelser og være med til at påvirke specifikke tanker og nuværende adfærd. Med tryghed, anerkendelse og respekt vil vi arbejde på at finde en ny, konkret måde at håndtere dine udfordringer på, overvinde forhindringerne og samlet set skabe en bedre hverdag for dig.