Om mig
Jeg hedder Claudia Carrara og er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med særligt fokus på klinisk- og neuropsykologi. Yderligere opnåede jeg en Ph.d.-grad inden for kognitiv psykologi i 2013.
I årenes løb har min karriere og mine interesser udviklet sig parallelt i tre retninger: forskning fokuseret på de forskellige tilstande af menneskelig bevidsthed, kognitiv psykoterapi og universitetsundervisning. Jeg er ekstern lektor på Københavns Universitet, Psykologisk Institut, hvor jeg underviser i de neurale grundlag af menneskets bevidsthed. Desuden besidder jeg en undervisningsstilling hos DIS Copenhagen, hvor jeg forelæser om hjerneplasticitet, social og affektiv neurovidenskab, og samtidig vejleder og koordinerer jeg diverse forskingsprojekter.
Jeg er født og opvokset i Italien og har boet i Danmark siden 1995. Jeg er gift og mor til tre børn.
Mit udgangspunkt er, at hver person har sine egne unikke ressourcer og måder at opfatte livet og dets udfordringer på. Som psykolog lytter jeg til dine ønsker, og arbejder målrettet på at identificere hvor dine behov ligger og hvordan du kan opnå glæde og balance i dit liv.
Tillid og åbenhed vil være de bærende elementer i relationen mellem os.
